Sådan gør vi

Det starter med at vi mødes, og jeg fortæller om hvad der skal ske, så vi begge får et godt tillidsskabende indtryk af hinanden. Vi vil også sammen finde ud af, hvor vi filmer og hvad der skal med i portrættet såsom fotos og gamle film.

Derefter starter vi med den første optagelse. Det foregår under afslappede former, hvor jeg med spørgsmål undervejs sikre, at vi kommer rundt om de centrale dele i portrættet.

Vi har typisk 3 optagelser, fordelt på 3 dage og de varer hver især et par timer med pauser. Undervejs skifter vi gerne sted for optagelsen, så du ikke kun skal sidde i en stol.  Jeg laver også nogle korte optagelser, hvor du er i gang med noget, du holder af.

Derefter går jeg i gang med at redigere  videomaterialet; tilføje fotografier og video fra dit eget arkiv og indlægge underlægningsmusik og effekter hvor det er egnet.

Redigeringsarbejdet tager typisk et par uger og ender op i 8 videoer af 4 – 6 minutters varighed, som du får til gennemsyn og kommentering inden de gøres færdig.